Jeg tillader mig hermed at sende en uopfordret ansøgning til stillingen som din kommunes symbol på fremsyn og udsyn.

Mit navn er CEREMONIRUM og jeg kontakter din kommune, fordi jeg mener, at der er et stort potentiale for udvikling af rummelighed og ligeværd, som jeg mener at kunne udfylde på en ny og innovativ måde.

Et stats på mig er både modigt og originalt. For jeg kan med en vis sikkerhed sige, at der ikke findes andre som mig i Nordeuropa. Men netop de nye perspektiver, som jeg repræsenterer, har den styrke, at vække opsigt og respekt i mange omkringliggende områder. Men det kræver naturligvis mod at satse på det anderledes.

Hvis jeg skal beskrive mig selv, er der en del aspekter, jeg ønsker at inddrage. Men i al sin enkelthed går min eksistensberettigelse ud på at huse de ceremonielt hjemløse mennesker, som der i dagens samfund findes i tusindvis. De mennesker, som ikke har andre værdige og højtidelige steder at søge hen, når deres livs store øjeblikke udfoldes. Ofte er det, når børn fødes, ved ægteskab og livets afslutning. Men der er mange slags begivenheder, som det enkelte menneske finder meningsfyldt og gerne vil markere som noget særligt.

Der findes naturligvis masser af kirker, templer, moskeer og endda rådhuse, menighedshuse m.m. som aktuelt opfylder samme funktion. Onde tunger vil måske beskrive mig som en bastard af en kirke og et forsamlingshus. Men sandheden er, at min lige slet ikke findes.

Der er en del lighedspunkter med de ovennævnte bygninger fordi de er skabt med mennesker for øje. Jeg står eksempelvis rank og stolt, for det er en vigtig del af mig at stemme til højtidelighed, for jeg tager mine kunders livsbegivenheder alvorligt. Men der er også aspekter, som skiller mig ud i en sådan grad, at jeg med rette kan hævde at være original.

Det, som primært adskiller mig, er min rummelighed. Mit neutrale udtryk er en afgørende faktor i min evne til at rumme bredt og byde alle velkomne. Derfor er min motivation for at søge stillingen hos netop din kommune også først og fremmest, at mangfoldighedsraten er stor. Den procentvise del af samfundets borgere, som vil udgøre et kundepotentiale, derfor er stort. Der er nemlig mange, som står udenfor de institutionaliserede trossamfund, og som derfor ikke føler sig til rette i disses kirker, templer, moskeer m.m. De borgerlige alternativer har ofte den mangel, at de ikke rummer samme højtidelighed og derfor ikke formår at sætte en værdig stemning, som matcher betydningen af begivenheden. Mit særkende er, at jeg er højtidelig og værdig, men uden pålagte religiøse forudsætninger.

Det er vigtigt for mig, at mit virke er meningsfuldt – ikke blot for mig, men for de mennesker, jeg har berøring med. Nogle vil hævde, at det er en utopi at være rummelige overfor så mange forskellige mennesker, som jeg tilsigter. Men min indsigt i mennesker gør mig overbevist om, at deres forskelligheder ikke stikker så dybt, som man til tider kan få indtrykket af. Under de umiddelbare forskelle har mennesker nogle fællestræk, som går på tværs af forskellene. Det er blandt andet behovet for at livet skal være meningsfyldt. Behovet for at markere de særligt meningsfulde øjeblikke i livet går på tværs af troen på Gud, Allah, Buddha eller andre mere filosofiske overbevisninger. Selv de mennesker, som ikke mener, at de tror på noget som helst, vil stadig gerne markere deres livs vigtige øjeblikke.

Mit menneskesyn er derfor altovervejende inkluderende, hvilket giver mig et særdeles godt udgangspunkt at møde mennesker fra. Jeg ser mangfoldighed som en styrke og møder mennesker der, hvor de er. Hvor nogle måske vil mene, at min neutrale facon gør mig kontekstløs og uden holdning, vil jeg snarere hævde, at den netop muliggør mit potentiale for rummelighed og gør mig til en god formidler af forskellighed.

Hvis jeg skal være realistisk omkring mine egne begrænsninger, så vil jeg forvente, at stærkt religiøse mennesker nok vil foretrække at benytte egne lokaler frem for mine. Og der er nok en nogenlunde omvendt proportionalitet mellem graden af religiøsitet og ønsket om at benytte mine ydelser. Men udviklingen i danskernes forhold til religion er, at mennesker bliver mere og mere individuelle i deres trossammensætning, og derfor er der stadig flere, som ikke passer ind i konventionelle rammer. Det er nok primært blandt disse, at jeg kan se et kundepotentiale. Men det hænder jo også, at religiøse mennesker forelsker sig i religiøse mennesker af en anden overbevisning og derfor ikke kan få den støtte hos deres bagland, som de ønsker sig. Jeg kan sagtens rumme sådanne kulturmøder, for i min optik er mennesker lige værdige. Det er mit klare ønske at åbne mine døre for enhver, som ønsker mine ydelser – religiøs eller sekulær.

Jeg udspringer af en baggrund, hvor min far er arkitekt og min mor idealist, og derfor er de politiske spørgsmål omkring min tilblivelse også af betydning. Det er selvfølgelig et sats at prioritere noget så nyt som et neutralt ceremonirum i en kommune, som allerede er forpligtet ved lov på at understøtte ét trossamfund. Men faktisk er det netop af den grund, at det er vigtigt, at prioritere dette sats. I Københavns Kommune er kun 60 % af borgerne medlemmer af folkekirken og kun omkring 50 % nyfødte bliver døbt og derfor optaget i kirkestatistikkerne fremadrettet. På landsgennemsnit er tallet højere, men der er stadig omkring halvanden million danskere, som ikke er medlemmer af folkekirken. Mange hører hjemme i andre trossamfund, men en stor del falder imellem disse stole.

Livet bliver ikke mindre meningsfyldt, fordi man ikke bekender sig til en religion, og behovet for ceremonier til at markere livets store stunder forsvinder ikke. Disse mennesker fortjener som borgere af samfundet lige muligheder for at kunne fejre deres liv på samme meningsfulde måde som folkekirkens medlemmer. Når staten nu engang støtter trossamfundet Folkekirken, er der god grund til, at lignende muligheder kan faciliteres. Et neutralt ceremonirum er en måde at imødekomme bredt og innovativt på området. Et neutralt ceremonirum tilfredsstiller både et aktuelt behov og symboliserer, at der er plads til forskellighed i Danmark. Et neutralt ceremonirum vil tydeliggøre, at man som borger i det danske demokrati anno 2013 ikke behøver at være religiøs (indenfor én bestemt retning) for at opleve samfundets anerkendelse.

Jeg er fleksibel omkring arbejdsplads, da jeg ser mig selv fungere godt i såvel befolkningstætte områder som naturskønne omgivelser. Den plads, jeg behøver for at fungere optimalt, afhænger meget af netop din kommunes behov, som jeg derfor kan imødekomme i netop den skala, der er mest brug for. Det er klart, at der er en del praktisk, vi skal have drøftet omkring økonomi, ansættelsesforhold m.m., men jeg er af den holdning, at hvor der er vilje, er der vej.

Jeg har gennem de sidste fire år været på en udviklingsrejse med mig selv og i alle mine relationer, hvor jeg virkelig har fået reflekteret over min egen værdi, styrker og svagheder. Derfor kan jeg tilbyde din kommune en selvsikker og værdig kandidat til stillingen som din kommunes symbol på både fremsyn og udsyn.

Med ønske om et snarligt samarbejde

CEREMONIRUM